Vælg mellem en lang række bæredygtige produkter
Når du vælger Østen Begravelsesforretninger som din bedemand, tilbyder vi en lang række bæredygtige alternativer til den sidste afsked.
For eksempel finder du hos os kister og urner i bambus, som på én gang er smukke, personlige og 100 procent nedbrydelige inden for 10 år. Herudover er bambus den hurtigst voksende græsart, der findes, og af alle planter optager bambus mest CO2, hvilket reducerer drivhuseffekten effektivt.
Et andet bæredygtigt og klimavenligt alternativ, du finder i vores bedemandsforretninger, er den nye museumsurne. Denne urne er fremstillet i genbrugspap, og den lukkes med en træspærre, så der ikke ender metal eller andre ikke-nedbrydelige materialer i jorden.
Ydermere bliver kisten og eventuelt urnen, du vælger, leveret fra Fuglebjerg Kistefabrik, som er en dansk virksomhed med base nær Slagelse. Den korte transport fra leverandør til vores bedemandsforretninger nedsætter forureningsniveauet markant sammenlignet med produkter, der bliver transporteret fra udenlandske leverandører.
Desuden kommer gravstenen, du har mulighed for at vælge, fra Danske Stenhuggerier, der er Danmarks største leverandør af smukke gravsten i bornholmsk granit. Foruden at gravstenen har en kort transportvej, så er granit heller ikke en begrænset ressource i sig selv.
Selv den sidste del af rejsen foregår i bæredygtighedens tegn, eftersom vi har de mest miljøvenlige rustvogne, der findes på markedet.
|