Bedemand Store Heddinge

Velkommen til Store Heddinge Begravelsesforretning v/ Bedemand Per Østen

Som bedemand sættes tryghed, værdighed og kvalitet højt i planlægningen af det sidste farvel. Det betyder meget at at få sagt ordentlig farvel på netop den måde, den afdøde har ønsket og pårørende ønsker sig. Din lokalebedemand rådgiver, planlægger og hjælper dig med at arrangere den ønskede begravelse eller bisættelse.

En bedemand hjælper dig, når du har mest brug for det

Dødsfald indtræffer på alle tidspunkter af døgnet, og i denne vanskelige situation kan mange have brug for øjeblikkelig hjælp og rådgivning. Vi synes derfor også at det skal være muligt at træffe en bedemand 24 timer i døgnet syv dage om ugen.

I forbindelse med et dødsfald kan det være uoverskueligt at overkomme alle de mange praktiske detaljer der opstår. Som bedemand støtter og vejleder vi dig i de mange spørgsmål der opstår og omkring beslutninger, der skal træffes i den svære tid. Det er vigtigt at du føler dig i trygge hænder hos din bedemand, og at vi i fællesskab fokuserer på, hvilke tanker og overvejelser du har omkring en begravelse eller bisættelse.

Din lokale bedemand er veluddannet og erfaren, og samtalen med dig som pårørende er afgørende for at få klarhed over ønsker og muligheder, så begravelsen eller bisættelsen forløber som ønsket.

Den sidste oplevelse er vigtig

I Store Heddinge Begravelsesforretning gør vi hvad vi kan, for at gøre det sidste farvel personlig og smuk. Som bedemand ønsker vi, at imødekomme dine ønsker og overvejelser for begravelsen eller bisættelsen, og vi tilbyder bl.a. urner og kister i forskellige farver. Vores rustvogne udstråler kvalitet og værdighed og det er muligt at vælge mellem en lys eller mørk rustvogn. Desuden kan bedemanden tilbyde det sidste farvel fra motorcykel med sidevogn. Kørslen arrangeres efter de pårørende eller afdødes ønske.

Din lokale bedemand

Nær torvet i Store Heddinge ligger Store Heddinge Begravelsesforretning og din lokale bedemand på Stevns. Det betyder meget for os, at du altid føler dig velkommen til at kigge ind til en uformel snak.
Bedemanden tilbyder også at køre hjem til dig. Det er vigtigt, at du føler tryghed omkring planlægningen og afholdelsen af begravelsen eller bisættelsen.

Det handler om tryghed.

Store Heddinge Begravelsesforretning
Algade 4
4660 Store Heddinge
Telefon: 56 51 03 03
Telefonen er åben alle døgnets timer syv dage om ugen.

Vi kører i alle kommuner over hele landet.

Her kan du få fat i:

Per Østen

Indehaver og bedemand
Telefon: 25 16 48 00

Torben Reiner Jensen

Bedemand
Telefon: 29 29 48 88

Poul Christensen

Bedemand

 

Udfyld Min sidste vilje

Det er blevet almindeligt at tilrettelægge sin egen bisættelse eller begravelse. Det kan ske ved at udfylde Sidste vilje.

Du er velkommen til at benytte vores formular.

Gå til Min sidste vilje

Skab dig et overblik

Alle erfaringer viser, at det efterfølgende giver ro i sjælen hos pårørende, at de med sig selv ved: "Jeg gjorde alt det, der betød noget for afdøde og for mig selv, - selvom det var svært".

Gå til overvejelser