Skip to main content

Priser

Priser for bedemand, begravelse og bisættelse

Hos Østen Begravelsesforretninger får du fuld gennemskuelighed i vores priser, og hos os vil du aldrig blive opkrævet skjulte gebyrer.

Prisen på begravelser og bisættelser varierer alt efter dine og eventuelt afdødes ønsker. På denne side giver vi dig et indtryk af grundbeløbet for henholdsvis en begravelse eller en bisættelse, så du får en fornemmelse af, hvad du har med at gøre.

Vil du personliggøre den sidste afsked med din kære – for eksempel med en specialfarvet kiste og urne eller med nogle helt bestemte blomster i kistedekorationen – indhenter vi priser for dig og sørger for bestillingen, så du slipper for at skulle overskue det selv.

Derudover sørger vi for udlæg for ydelser fra andre leverandører. Det betyder, at du får én samlet regning fra os, så du er fri for at skulle holde overblik over mange forskellige betalinger.

Husk også at du i mange tilfælde har mulighed for at få begravelseshjælp, og det sænker dine omkostninger til bisættelsen eller begravelsen – her hjælper vi dig også med at søge begravelseshjælp hos for eksempel kommunen, fagforeninger og Sygeforsikringen ”danmark”.

Har du spørgsmål til priser hos os, eller vil du have et uforpligtende prisoverslag, er du altid velkommen til at kontakte os på vores døgnåbne telefoner.

Find kontaktoplysninger på vores 9 bedemandsforretninger på Sjælland her » 

Vær også opmærksom på, at vi kører i alle landets kommuner.

Priser på bisættelse og begravelse

Pris på bisættelse

Grundbeløb kr. 12.300

Prisen på en bisættelse med os som din bedemand gælder for dødsfald og ilægning overalt på Sjælland, Lolland/Falster og Møn og dækker over:

  • Valgfri, danskproduceret, glat, hvid kiste/hvid kiste med hjørnedekoration eller guirlander. Inklusiv polstring, madras, pude og ensfarvet Heim-urne
  • Kørsel til ilægningssted
  • Ilægning i kiste ved 1 bedemand
  • Administration og service – herunder ansøgning af diverse tilskud

Kørsel

Kørsel 0-5 km: kr. 950
Efterfølgende kilometer: kr. 27
Til kirke, kapel, opbevaring på køl eller krematorium

Kremering

Kremering på Fælleskrematoriet i Ringsted
kr. 3.320

Pris på begravelse

Grundbeløb kr. 12.300

Prisen på en begravelse med os som din bedemand gælder for dødsfald og ilægning overalt på Sjælland, Lolland/Falster og Møn og dækker over:

  • Valgfri, danskproduceret, glat, hvid begravelseskiste/hvid begravelseskiste med hjørnedekoration eller guirlander. Inklusiv polstring, madras, pude og tæppe
  • Kørsel til ilægningssted
  • Ilægning i kiste ved 1 bedemand
  • Administration og service – herunder ansøgning af diverse tilskud

Kørsel

Kørsel 0-5 km: kr. 950
Efterfølgende kilometer: kr. 27
Til kirke, kapel og opbevaring på køl

Kommer der ekstra omkostninger til en bisættelse eller en begravelse?

Vær altid opmærksom på at bedemænd har forskellige ydelser med i deres grundpakker. Så for at sammenligne reelle priser anbefaler vi at du altid er opmærksom på hvad du får med i et tilbud.

Afhængigt af dine og eventuelt afdødes ønsker kan der komme ekstra omkostninger til:

  • Ekstra hjælp til ilægning i eget hjem, plejehjem og københavnske hospitaler kr. 800
  • Kistepynt/pyntning af kirke
  • Transport af blomster til udvalgt gravsted kr. 800
  • Rustvognskørsel weekend/helligdage kr. 950
  • Kapelleje
  • Dødsannonce(r)
  • Kirkegårdsomkostninger
  • Stenhugger
  • Mindesammenkomst
  • Levering af urne til kirkegårde kr. 700
  • Eventuel broafgift/færge

I Østens Begravelsesforretninger v/ Per Østen får du altid fuld gennemskuelighed på prisen. Du er velkommen til at ringe til vores hovednummer 56 73 03 02 og få en dialog om dine ønsker til den sidste afsked og et uforpligtende prisoverslag efterfølgende

Ring og hør mere om priser hos os. Vi svarer alle døgnets timer – også søndage og helligdage – uden ekstra omkostninger

Alternativt er du velkommen til at udfylde vores kontaktformular, og så vender vi tilbage til dig.

Det handler om tryghed

Per Østen